Om os

Beredskabsforbundet er organisationen for alle frivillige i det danske redningsberedskab

Her repræsenterer Beredskabsforbundet de frivillige og oplyser om deres indsats i det danske redningsberedskab. Det er gratis at være medlem. Beredskabsforbundets frivillige løser opgaver, som er aftalt med Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen.

En af Beredskabsforbundets vigtigste opgaver er at uddanne og ruste danskerne til at blive mere selvhjulpne og kunne tage vare på sig selv og andre samt sikre deres bolig. Konkret gennemføres korte kurser og uddannelser, så befolkningen bliver “Robuste Borgere.”

Det er Beredskabsforbundets vision, at der skal være mindst én Robust Borger i hvert hjem.

Derudover løser frivillige opgaver inden for hvervning og udfører forskellige støtteopgaver til enten det kommunale eller statslige beredskabs forebyggende arbejde.

 

Landsdækkende team af undervisere

Der findes Robust Borger-undervisere rundt om i hele landet. De er meget forskellige. Nogle er aktive i redningsberedskabet eller har været det tidligere, for eksempel som brandfolk. Nogle har været aktive i Beredskabsforbundet i mange år – andre er næsten lige begyndt.

Alle, der underviser

  • er frivillige ildsjæle, der ikke tjener noget ved at undervise
  • brænder for at formidle vigtige budskaber og robust viden
  • tilegner sig viden og kompetencer ved at uddanne sig

Kom med, hvis det er noget for dig
Kunne du tænke dig at blive frivillig underviser, så kontakt os.
Du bliver en del af et team, der holder sammen og passer godt på hinanden.
Du får undervisning og bliver klædt godt på, så du kan være med til at uddanne flere Robuste Borgere.
Der venter mange gode oplevelser med borgere, der gerne vil være mere robuste.

Alle, der underviser, er i sidste ende med til at gøre samfundet mere trygt.

Share this...
Share on Facebook
Facebook

Sådan arrangerer du et kursus

1
.

Du kender de næste nye
Robuste Borgere

2
.

Du tager det første skridt
– vi hjælper

3
.

I får et kursus og bliver
Robuste Borgere