De første robuste risiko-managere er udklækket

Beredskabsforbundet har indledt et samarbejde med Københavns Professionshøjskole, hvor studerende på katastrofe- og risikomanager-uddannelsen bliver gjort til Robust Borger-undervisere.

Vi var med det første hold til ”eksamen” i en 8. klasse.

 

”Nå, jeres lærer er her jo ikke. Så I kan godt svare mig ærligt: Hvor mange af jer har prøvet at drikke alkohol?”

Der bliver fniset lidt. Men så rækker mere end halvdelen af 8. klasse-eleverne en arm i vejret.

Vi er midt i en slags eksamen. Stedet er Tølløse Privat- og Efterskole, i klasseværelset hos 8. B. Men det er ikke børnene, der bliver testet. De er de tre unge voksne, der står oppe ved tavlen og fladskærmen:

Dan Askholm på 24 år, Emil Hansen på 22 og Hannah Høgh, der også er 22. De er første års studerende på katastrofe- og risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. I andre klasseværelser på skolen står nogle af deres medstuderende i samme situation.

Dagen i dag er kulminationen på et fire dages forløb på deres uddannelse, hvor de i et samarbejde med Beredskabsforbundet er blevet undervist i Robust Borger-konceptet. I dag er det dem selv, der skal undervise: Nemlig ved at afvikle et tre timers Robust Borger-kursus for elever på Tølløse Privat- og Efterskole.

Læs hele artiklen i Beredskabsforbundets magasin “Frivillig” her.

 

Del på Facebook