Borger Basis

Gratis Robust Borger-kursus

Varighed: 3 timer inkl. pause

Relevant for: Blandede grupper voksne samt unge fra 13 år og op

 

Et alment Robust Borger-basiskursus tager afsæt i, at kursisterne kan have et blandet udgangspunkt. Måske kender kursisterne ikke hinanden, men er alene mødt op ud fra et individuelt ønske om at blive mere robust. Når mennesker mødes, kan der hurtigt komme en god dialog, når man vender forskellige risici. Et Robust Borger-basiskursus kan være arrangeret af en aktiv lokal borger, der for eksempel har lånt et lokale på en skole eller et bibliotek.

Emner

  • Risikobillede
  • Redningsberedskabet i Danmark og i dit område
  • Beredskabsmeddelelse
  • Trafik i ekstremt vejr – storm, skybrud og sne
  • Sirenevarsling
  • Evakuering
  • 72 timer – tag vare på dig selv
  • Sådan sikres dit hjem
    – storm
    – skybrud og oversvømmelse
    – sne
  • Nyttige apps
  • Terror
  • Telenettet
  • Pandemi
  • Forsyningssvigt
  • Faldulykker
  • Børn og ulykker
  • Brand
  • 1-1-2 alarmering
  • Lægevagten
  • Førstehjælp – grundprincipper
  • Hjertemassage – grundprincipper
  • Hjertestarter
  • Hjemmets beredskabsplan

Undervisningen

Kurset tager afsæt i en række  risici, som bør have opmærksomhed hos de fleste familier. Undervisningen kombineres med små videoer, korte gruppeøvelser og åben dialog. Vi ser på, hvordan man forebygger, og hvordan man handler hurtigt og rigtigt, hvis der alligevel opstår en kritisk situation eller en ulykke. Vi vejleder om, hvordan man udarbejder sin egen beredskabsplan, når man kommer hjem.

Antal kursister

Alle kursister undervises samlet. Det er lokale- og AV-forhold, der er afgørende for, hvor mange der kan være på et hold.

Tidspunkt

Tidspunktet kan aftales til:
– formiddag
– eftermiddag
– aften
– hverdage og weekender

Hvem kan arrangere et gratis kursus?

Alle borgere er velkomne til at arrangere et kursus.

Share this...
Share on Facebook
Facebook