7. klasse

Gratis Robust Borger-kursus for folkeskoleelever i 7. klasse

Varighed: 3 timer inkl. pause (3 x 45 min)

Relevant for: Folkeskoleelever i 7. klasse

Det er en anderledes skoledag, når eleverne gennemgår en rejse med forskellige relevante scenarier, der kan udgøre en risiko i hverdagen. Ulykker rammer altid uventet, så der kommer en øjenåbner i forhold til, at ”det sker ikke for mig”. Eleverne bliver klar over, at det måske alligevel godt kunne gå hen og ske, selv om man er skoleelev.

Der er en aktiv dialog og små øvelser. Uanset, om det er en mobil, der antænder en hovedpude, en brandalarm der lyder, en ven der bliver truet, eller om man er tæt på et terrorangreb – så lærer man at passe godt på sig selv og hinanden. Man ved også, hvad man skal hjem og tale med familien om. Bagefter er man ”lidt mere voksen”.

Emner

  • Redningsberedskabet i Danmark og i dit område
  • Beredskabsmeddelelse
  • Din skolevej i ekstremt vejr – storm, skybrud og sne
  • Sirenevarsling og evakuering
  • 72 timer – tag vare på dig selv
  • Red farmor – sådan passer du på familien
  • Brand
  • 1-1-2 alarmering
  • Lægevagten
  • Førstehjælp – grundprincipper
  • Hjertemassage – grundprincipper
  • Hjertestarter
  • Hjemmets beredskabsplan

Undervisningen

Kurset tager afsæt i de rammer, eleverne oplever i hverdagen. Undervisningen kombineres med små videoer, korte gruppeøvelser, øvelser på gulvet og åben dialog. Vi ser på, hvordan man forebygger, og hvordan man handler hurtigt og rigtigt, hvis der alligevel opstår en kritisk situation eller en ulykke. Inden for hvert emne er der særlig fokus på det, der er aktuelt, når man er ung, og hvordan man passer godt på hinanden.

Antal kursister

Alle elever undervises samlet. Det er lokale- og AV-forhold, der er afgørende for, hvor mange der kan være på et hold.

Tidspunkt

De fleste kurser afholdes i skoletiden en dag, hvor det er muligt at samle eleverne i 3 timer. Det kan også afholdes i forbindelse med et aften- eller weekendarrangement. Det kan enten holdes for den enkelte klasse eller for hele årgangen.

Hvem kan arrangere et gratis kursus?

Om man er skoleinspektør, klasselærer, elev eller kontaktforældre, er underordnet.
Alle er velkomne til at arrangere et kursus.